Podcast produktion

Flere end nogensinde før lytter til podcast. Podcasts er historier og viden, vi kan have med os i lommen, perfekt klippet til øregangen. Faktisk har omkring halvdelen af os en podcast i ørerne hver eneste uge. Og hvorfor ikke? Al den viden og de gode fortællinger kan jo tilgås overalt og gør de trivielle hverdagssysler spændende.

Podcast, videopodcast og anden lydproduktion er effektiv branding af dig som person og det budskab, du ønsker at sprede.

Har du en drøm om at være stemmen, vi putter i ørerne, når vi er på farten? Via den gode lyd kan du rejse med dine lyttere, hvor end de går.

Kom, som du er, og optag i dit eget selskab, eller medbring gode mennesker, når deres historier og bidrag også skal fortælles. Du kan leje studiet, så længe du ønsker, og du kan stå for hele projektet selv. Men du kan også få en færdigpakket produktion og videooptagelse i hænderne direkte fra Ztudios dygtige produktionsteam.

Medbring ideen og stemmen.
Så er jeg klar med kaffen, kameraet og mikrofonerne. Sammen skaber vi gode forbindelser.

Podcast produktion hos ZTUDIO

Professionelt udstyr

Hos Ztudio står mit professionelle lyd- og videoudstyr til din rådighed. Mikrofoner, hovedtelefoner, mixere og kameraer matcher branchens høje standarder. Du er altså garanteret optimal lyd- og billedkvalitet, hvilket nedsætter omkostningerne til efterbearbejdning. Samtidig er udstyret nemt at bruge – også for dig, der første gang snuser til podcast eller videopodcast produktion. Efter en grundig introduktion vil du uden problemer kunne gå i gang. Og har du brug for teknisk støtte, har jeg altid folk tæt på til at hjælpe.

God akustik

Studiet er både akustikbehandlet og lydisoleret, så dine optagelser får en ren lyd uden ekko, baggrundsstøj eller afbrydelser fra omgivelserne. Det giver ro og tryghed under optagelserne, fordi du ikke behøver at bekymre dig om smækkende døre, dyttende biler eller andre forstyrrelser. Du får ro til at skabe. Akustiskbehandlingen reducerer refleksioner, og den bløde, behagelige lyd er nem at arbejde med. Ztudios optimale akustik gør en mærkbar forskel i den professionelle kvalitet af det færdige produkt.

Leje af studie eller færdig produktion

Ønsker du selv at stå for optagelse og redigering, kan du leje vores fuldt udstyrede studie til dit projekt. Du kan skabe videomateriale til sociale medier, livestreame din produktion og tage imod gæster via telefon eller online. Jeg kan også stå for hele produktionen, eller vi kan finde en løsning et sted i midten. Kontakt mig og hør mere om de mange muligheder.

Viden og ressourcer

Gennem Ztudio får du adgang til sparring og dygtige menneskers viden og knowhow. Jeg er selv også uddannet coach og arbejder professionelt med kommunikation. Derudover samarbejder jeg bl.a. med komponister, lyddesignere, journalister og videografer, som kan hjælpe dig med alt det, du behøver til en skarpt skåret podcast produktion. Brug energien på at bevæge, begejstre og bygge bro til lyttere, mens jeg og mit produktionsteam står for at skabe de bedst mulige rammer for din fortælling.

Stemning og nærvær

Har du lyst til at gøre dit projekt til virkelighed i rolige, velindrettede omgivelser? Så kan du finde dem hos Ztudio. Jeg ved, at det ikke kun handler om teknik og udstyr. Gode optagelser handler lige så meget om stemning og nærvær. Du skal kunne fokusere på din formidling, uden forstyrrelser eller stress, når du kommer til mig med din ide. Det skal være rart at være her og fylde mikrofonerne med det, du har på hjerte.

Studiet i Søborg

Studiet er normalt indrettet til 4 personer omkring et bord med 4 professionelle mikrofoner, gode høretelefoner, mixer og dejlige omgivelser. Der er 6 kameraer i studiet, så vi kan fokusere på hver enkelt deltager og hele gruppen. Bordet flyttes nemt for at frigøre plads til en opsætning med komfortable stole eller god gulvplads helt uden møbler. Alle lyd- og videooptagelser kan naturligvis gennemføres siddende eller stående. Det behagelige lysindfald og den harmoniske indretning giver studiet en hyggelig atmosfære.

Har I brug for et mødelokale, lounge eller frokostlokale i løbet af lejeperioden, kan vores afslappende mødelokale lejes sammen med studiet.

Brug ZTUDIO til

Optagelse af podcast

Videooptagelse og streaming

Lydbøger og voiceover

Onlinekurser og præsentationer

Interviews og paneldebatter

Professionelle mikrofoner og hovedtelefoner

Recorder med mulighed for multitrack-optagelse

Fleksible opsætninger med bord, stole uden bord eller frit gulv

Kameraopsætning til videopodcast (tilkøb)

Mulighed for streaming og undervisning

Tekøkken, gratis parkering og mulighed for loungebooking

Mix og mastering:

Professionel bearbejdning, der sikrer god balance og klarhed.

Redigering:

Vi klipper, rydder op og tilføjer jingles, intro/outro og speak.

Musik og lyddesign:

Adgang til både licenseret musik og original komposition.

Lydproduktion hos dig eller hos mig?

Lyd hos mig

Mit lydstudie ligger i skønne lokaler i Søborg ved København.

Her har vi mulighed for at lave små og mellemstore lydproduktioner i professionelle omgivelser.

Hos mig har du:

lavere produktionsomkostninger, da du sparer udgifter til ned- og udpakning og transport.

optimale akustiske forhold, der gør redigeringen lettere og lydkvaliteten bedre.

gode arbejdsbetingelser i forhold til forberedelse, plads, bespisning m.m.

Lyd hos dig

Jeg rejser gerne derhen, hvor du ønsker at optage din produktion.

Det kan både være i ind- og udlang, og vi kan også leje de nødvendige faciliteter.

Hos dig har du:

velkendte omgivelser, som kan være med til at skabe tryghed under optagelserne.

kortere transporttid for dig og dine gæster.

mulighed for at gennemføre optagelserne i det miljø, de omhandler, hvilket giver naturlige autentiske lyde i baggrunden.

Udpluk af tidligere kunder

Videoeksempler fra podcaststudiet med Høgsberg og Lundgaard

Klip der skulle bruges til Instagram i højformat. Vi leverer naturligvis lyd- og videomateriale i den opløsning og det format, du har brug for.

Podcasteksempler fra podcaststudiet